
Velkommen til Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse København (FIP).
På FIP afholdes pastoralkurser for teologiske kandidater med henblik på ansættelse i folkekirken. Instituttet har ansvar for efteruddannelse af præster og provster.
Målsætning
Gennem uddannelse af præster og provster at påvirke arbejdsformer og kollegial bevidsthed, sådan at der sættes en standard for folkekirkeligt arbejde.
Navn og historie
Pastoralseminariet blev oprettet i 1809 ved kgl. resolution og omdannedes 1942 til selvstændig kursusinstitution under kirkeministeriet, beliggende i København. I 1972 blev en selvstændig afdeling oprettet i Århus - den kan du læse mere om ved at klikke her.
Præsternes efteruddannelse blev oprettet i 1992 med ansvar for obligatorisk efteruddannelse for nyansatte præster og provster. Ti år senere blev de tre uddannelser lagt sammen og fik det nuværende navn Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse.
Øvrige oplysninger
En tredje uddannelsesinstitution, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, udbyder en lang række kurser for præster og øvrigt kirkepersonale.
FIP København, FIP Århus og TPC har samme bestyrelse og fagudvalg.
Som del af undervisningen på Pastoralseminariet, afholder vi gudstjenester hver torsdag kl 9.00 i Vartov kirke. Alle er velkomne.
Første gudstjeneste med deltagelse af kursister på efterårsholdet afholdes den 2/9, sidste gudstjenste afholdes den 9/12 2010.
Bemærk venligst at der ikke er gudstjenste i ugerne: 34, 38, 42,43 og 47.
Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:

Ny publikation fra FIPs forlag af Erling Andersen og Mogens Lindhardt.
Provstiet er i de sidste femten år i stigende grad blevet den scene, hvor forandringer og nyordninger indenfor Folkekirken sættes i værk, det gælder økonomi, målsætninger, ressourcestyring, personalestyring og - udvikling m.m. Det giver selvsagt også provsterne nye opgaver og roller.
100 provster deltog i efteråret i en spørgeskemaundersøgelse, hvis umiddelbare formål var at undersøge opfølgningen af anbefalinger i to nylige ministerielle betænkninger. Vi forventede herigennem at at få belyst forskellige forhold omkring vilkårene for forandring i folkekirken. 100 provster besvarede undersøgelsen (ud af i alt 107) i efteråret 2009. I foråret har vi fulgt op med kvalitative interview og bearbejdet materialet, samt åbnet nogle konkluderende overvejelser.
Det er vores håb, at materialet både vil bidrage til den aktuelle diskussion om provstestillingens fremtid, men også give anledning til drøftelser i stifterne, mellem provsterne og i provstierne.
Publikationen kan købes hos FIP for 150 kr. pr eksemplar - send mail.
Publikationen kan downloades her.